📰 Korruption –
skåret helt ud i pap
Korruption er misbrug af magt, ansvar eller en betroet position for at skaffe en uberettiget fordel til sig selv eller andre.
Hvad betyder »for egen vindings skyld«?
Det betyder, at handlingen gavner personen selv, personens familie, venner, forretningsforbindelser eller politiske netværk.
“Typiske former for korruption”
Bestikkelse:
En person betaler eller tilbyder noget værdifuldt for at få en bestemt afgørelse.
Nepotisme:
Familie eller venner får stillinger, kontrakter eller fordele, fordi de har den rette forbindelse – ikke fordi de er bedst kvalificerede.
Vennetjenester:
»Du hjælper mig nu, så hjælper jeg dig senere.«
Misbrug af offentlige midler:
Penge, køretøjer, medarbejdere eller andre ressourcer bruges privat.
Manipulerede udbud:
En kontrakt er på forhånd tiltænkt en bestemt virksomhed, selv om det udadtil ligner en fair konkurrence.
Interessekonflikter:
En person deltager i en beslutning, som personen selv eller nærtstående kan tjene på.
Magtmisbrug:
En leder, embedsmand eller politiker bruger sin position til at presse andre, skjule fejl eller sikre sig særlige fordele.
Et helt konkret eksempel
En kommune skal vælge et firma til en byggeopgave.
Tre firmaer afgiver tilbud. Det bedste og billigste tilbud kommer fra firma A. Alligevel vælger den ansvarlige chef firma B, fordi firma B ejes af chefens ven. Senere får chefen gratis renoveret sit private hus.
Det er korruption, fordi:
- Chefen havde ansvar for at handle sagligt.
- Chefen tilsidesatte fællesskabets interesser.
- Vennen fik en uberettiget fordel.
- Chefen modtog selv en privat fordel.
Det er ikke automatisk korruption
En dårlig, dum eller uretfærdig beslutning er ikke nødvendigvis korruption.
Der skal normalt være et element af:
- misbrug af betroet magt
- skjulte eller uvedkommende interesser
- en uberettiget fordel
- personlig eller netværksmæssig vinding
En politiker kan eksempelvis træffe en meget dårlig beslutning uden selv at få noget ud af den. Det kan være inkompetence, dårlig dømmekraft eller politisk uenighed – men ikke nødvendigvis korruption.
Den afgørende forskel
»Jeg vælger denne løsning, fordi den dokumenteret er bedst for opgaven.«
Korruption kan derfor sammenfattes sådan:
“Privat gevinst bliver sat over det ansvar, personen er blevet betroet.”
“Og selv når der ikke afleveres en kuvert med kontanter, kan der stadig være korruption. Gevinsten kan være skjult, indirekte eller først komme senere.”
Tillæg:
Når myndigheden kender løgnen.
Hvis en offentligt ansat ved, at en afgørende oplysning i en sag om mulig tvangsanbringelse er falsk, men undlader at rette den eller tydeligt gøre beslutningstagerne opmærksomme på fejlen, er der ikke længere blot tale om en uskyldig misforståelse.
Myndigheden har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt og korrekt oplyst, før der træffes afgørelse. Det følger både af officialprincippet og af retssikkerhedslovens § 10. En myndighed må ikke bevidst træffe eller medvirke til en afgørelse på et faktuelt grundlag, som den ved er forkert.
Skåret helt ud i pap
Forestil dig, at der står følgende i kommunens indstilling:
»Faren har truet barnet.«
Kommunen modtager derefter en lydoptagelse, en skriftlig tilbagetrækning eller anden sikker dokumentation, som viser, at hændelsen ikke fandt sted. Den ansvarlige medarbejder bliver gjort direkte opmærksom på dette, men lader alligevel påstanden stå som et faktum i materialet til børne- og ungeudvalget.
Så er problemet ikke længere kun, at dokumentet indeholder en fejl.
Problemet er, at myndigheden bevidst lader en falsk oplysning arbejde videre i systemet, selv om oplysningen kan få afgørende betydning for, om et barn fjernes fra sine forældre.
»Mulige juridiske konsekvenserEn sådan handling eller undladelse kan efter omstændighederne være:«
- brud på myndighedens pligt til at oplyse sagen korrekt
- en væsentlig sagsbehandlingsfejl
- brud på reglerne om partshøring
- tilsidesættelse af retten til berigtigelse af urigtige personoplysninger
- tjenstlig forseelse med mulighed for advarsel, afskedigelse eller bortvisning
- i særligt alvorlige tilfælde et muligt strafbart forhold
»Hvis en sag er utilstrækkeligt eller forkert oplyst, kan afgørelsen efter omstændighederne være ugyldig eller skulle genoptages og behandles på ny.«
Efter forvaltningslovens § 19 skal en part som hovedregel have mulighed for at kommentere væsentlige faktiske oplysninger eller eksterne faglige vurderinger, som er til ugunst for parten, før der træffes afgørelse.
Borgeren har desuden ret til at få urigtige personoplysninger berigtiget. Hvis myndigheden er uenig i, om oplysningen er forkert, skal borgerens indsigelse som minimum tilføjes sagen, og myndigheden kan være forpligtet til at orientere dem, som oplysningen er blevet videregivet til.
»Kan den ansatte straffes?«
Straffelovens § 155 kan efter omstændighederne anvendes, hvis en offentligt ansat misbruger sin stilling til at krænke en privatpersons eller det offentliges ret. Hvis misbruget sker for at skaffe den ansatte eller andre en uberettiget fordel, er strafferammen højere.
Straffelovens § 156 handler om offentligt ansatte, der nægter eller undlader at opfylde en pligt, som følger af deres arbejde. Straffelovens § 157 omfatter grov eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i offentlig tjeneste.
Hvis medarbejderen selv udarbejder eller afgiver en bevidst urigtig skriftlig erklæring til brug i et offentligt retsforhold, kan straffelovens § 163 også være relevant. Bestemmelsen rammer dog ikke automatisk enhver manglende rettelse; de konkrete omstændigheder og medarbejderens ansvar skal vurderes.
Ikke enhver uenighed er en løgn
Det er vigtigt at skelne mellem:
»Jeg er uenig i socialrådgiverens vurdering.«
og:
»Socialrådgiveren skriver et konkret faktum, som dokumenterbart er falsk, og ved, at det er falsk.«
En vurdering som »forælderen virker ustabil« kan være subjektiv og vanskelig at bevise som løgn. En oplysning som »forælderen udeblev fra mødet den 12. marts« kan derimod kontrolleres objektivt gennem eksempelvis mødereferat, kalender, video eller kommunens egne registreringer.
»Socialrådgiveren skriver et konkret faktum, som dokumenterbart er falsk, og ved, at det er falsk.«
Er det korruption?
»Ikke nødvendigvis i ordets snævre betydning.«
Hvis medarbejderen lader løgnen stå for at beskytte sig selv, dække over egne fejl, hjælpe en kollega, sikre kommunen medhold eller gennemtvinge et bestemt resultat, kan der dog være tale om magtmisbrug eller embedsmisbrug.
Hvis handlingen samtidig sker for at skaffe medarbejderen eller andre en uberettiget personlig, økonomisk eller karrieremæssig fordel, nærmer forholdet sig det, der almindeligvis betegnes som korruption.
Den helt enkle konklusion er:
»En fejl kan ske. Men når en offentlig medarbejder kender sandheden og bevidst lader løgnen få betydning for en afgørende myndighedsbeslutning, er det ikke længere bare en fejl — det kan være et alvorligt pligtbrud og i yderste fald strafbart embedsmisbrug.«
🔥Hvad bør man konkret gøre?
Send straks en skriftlig anmodning om berigtigelse. Angiv dokumentets navn, dato, sidetal og den præcise sætning. Vedlæg dokumentation og kræv, at rettelsen eller indsigelsen bliver journaliseret, vedlagt alle udgaver af indstillingen og sendt til alle, der allerede har modtaget den urigtige oplysning.
Bed samtidig om fuld aktindsigt og om, at oplysningen ikke anvendes, før dens rigtighed er undersøgt. I sager om anbringelse uden samtykke skal kommunen i de relevante tilfælde tilbyde forældremyndighedsindehaveren og børn fra 10 år gratis advokatbistand.
Er der allerede truffet afgørelse, kan børne- og ungeudvalgets afgørelser indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven; den almindelige klagefrist er fire uger fra meddelelsen om afgørelsen.
Inhabilitet og falske oplysninger er ikke det samme. Inhabilitet opstår, når en offentlig medarbejder har en særlig personlig, økonomisk eller anden uvedkommende interesse, som kan skabe tvivl om medarbejderens upartiskhed. En medarbejder, der ved, at et afgørende dokument indeholder en falsk oplysning, men bevidst lader oplysningen blive brugt i en sag om anbringelse uden samtykke, kan derudover tilsidesætte myndighedens pligt til at oplyse sagen korrekt. Afhængigt af omstændighederne kan forholdet udgøre en væsentlig sagsbehandlingsfejl, grov tjenesteforsømmelse eller i alvorlige tilfælde strafbart embedsmisbrug.
C.P Graff
