Fejl, uafklaret gæld og årelange klagesager kan få alvorlige menneskelige konsekvenser
En ulige kamp mellem borger og myndighed
Skatteforvaltningen råder over en række vidtgående beføjelser. Myndighederne kan blandt andet ændre skatteansættelser, foretage modregning i offentlige udbetalinger og gennemføre lønindeholdelse.
Borgeren skal derimod ofte selv opdage fejlen, fremskaffe dokumentation, overholde klagefrister og argumentere imod en myndighed, som både har adgang til omfattende oplysninger og juridisk ekspertise.
Denne forskel i styrke gør retssikkerheden særlig vigtig. Det er ikke nok, at en borger måske kan få ret efter flere års klagebehandling. Retssikkerheden skal også fungere, mens sagen verserer.
Fejlramt og uafklaret gæld
Ved udgangen af 2024 havde borgere og virksomheder cirka 155,5 milliarder kroner i gæld til staten. Rigsrevisionen fremhævede særlig usikkerhed om værdiansættelsen af gældsposter for cirka 15,4 milliarder kroner, blandt andet på grund af mulige fejl eller manglende oplysninger. Beløbet svarede til omkring ti procent af den samlede gæld til staten.
En anden opgørelse viste, at lidt over 500.000 borgere den 30. juni 2025 tilsammen skyldte omkring 108 milliarder kroner til det offentlige. Det gav et matematisk gennemsnit på cirka 216.000 kroner pr. skyldner, men gennemsnittet fortæller ikke, hvor meget den typiske skyldner skylder, fordi store gældsposter kan trække tallet kraftigt op.
En særlig problemstilling er den såkaldte uafklarede gæld. Det kan være krav, som på grund af datafejl, mulig forældelse eller tvivl om retskraft hverken kan inddrives normalt eller afsluttes på almindelig vis.
Folketingets Ombudsmand har beskrevet, hvordan borgere dermed kan blive fastholdt i offentlig gæld, selv om de både ønsker og har mulighed for at betale. Det kan blandt andet skabe problemer ved låneoptagelse, bankskifte, boligkøb, tvangsauktion, visse ansættelser og ansøgning om statsborgerskab.
En klage stopper ikke nødvendigvis inddrivelsen
En af de vigtigste retssikkerhedsmæssige problemstillinger er, at en klage ikke automatisk sætter en skattebetaling eller inddrivelse på pause.
Efter skatteforvaltningslovens § 51 kan en borger søge om henstand, mens en afgørelse behandles administrativt eller ved domstolene. Henstand er imidlertid ikke automatisk. Den skal søges, der kan stilles krav om sikkerhed, og renter kan fortsat løbe.
Det betyder i praksis, at en borger kan blive økonomisk ramt af en afgørelse, som senere ændres eller ophæves. Selv når pengene efterfølgende tilbagebetales, kan skaden allerede være sket i form af mistet likviditet, låneproblemer, virksomhedslukning eller personlig belastning.
Modregning kan ske uden forudgående høring
Efter gældsinddrivelseslovens § 9 a kan Gældsstyrelsen under visse betingelser foretage modregning uden først at partshøre borgeren og uden på forhånd at vurdere vedkommendes økonomiske forhold.
Bestemmelsen er effektiv set fra et inddrivelsesperspektiv, men den er også indgribende. Hvis grundlaget for gælden er forkert eller uafklaret, kan borgeren blive frataget en udbetaling, før vedkommende reelt har haft mulighed for at gøre indsigelse.
Efter § 10 kan gæld desuden inddrives gennem lønindeholdelse. Det vil sige, at en del af indkomsten tilbageholdes direkte til betaling af gælden.
Til gengæld indeholder lovens § 2, stk. 2 og 6, vigtige sikkerhedsventiler. Gældsstyrelsen kan blandt andet give en indsigelse opsættende virkning, hvis der er grund til at antage, at kravet er forkert eller ikke eksisterer. Inddrivelsen kan også sættes i bero ved viden eller mistanke om datafejl, som kan henføres til den myndighed, der har sendt kravet til inddrivelse.
Problemet er derfor ikke nødvendigvis mangel på regler. Problemet kan være, om reglerne anvendes hurtigt nok og konsekvent nok, før borgeren lider skade.
Lange klagesager svækker retten til at få ret
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Skatteankestyrelsen var 13,9 måneder i 2024. Det var en betydelig forbedring sammenlignet med tidligere år, men visse typer skattesager havde fortsat lange behandlingstider.
Der findes ikke én generel bestemmelse i forvaltningsloven, som fastsætter en bestemt maksimal behandlingstid for alle myndighedssager. Efter principperne om god forvaltningsskik skal sager imidlertid behandles inden for rimelig tid og må ikke trække unødigt ud.
En klageadgang mister en del af sin reelle værdi, hvis det tager flere år at få fastslået, at en afgørelse var forkert. Formelt får borgeren måske ret. Praktisk kan økonomi, virksomhed og privatliv allerede være blevet ødelagt.
Myndigheden har ansvaret for at oplyse sagen
Efter det almindelige officialprincip eller undersøgelsesprincip har myndigheden ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse.
Det er derfor ikke alene borgerens ansvar at finde og fremlægge alle relevante oplysninger. Myndigheden skal undersøge sagen tilstrækkeligt og må ikke træffe afgørelse på et mangelfuldt eller ensidigt grundlag. En utilstrækkeligt oplyst sag kan efter omstændighederne føre til ugyldighed eller genoptagelse.
Borgeren skal kunne forstå afgørelsen
Efter forvaltningslovens §§ 22-24 skal en skriftlig afgørelse som udgangspunkt begrundes. Begrundelsen skal henvise til de relevante retsregler og forklare de hovedhensyn og faktiske oplysninger, som har været afgørende.
Det er ikke tilstrækkeligt at sende en teknisk standardskrivelse fyldt med lovhenvisninger, som borgeren reelt ikke kan forstå. Ombudsmanden har understreget, at myndigheder også skal forklare nødvendige fagudtryk og formulere afgørelser forståeligt.
Efter forvaltningslovens § 7 har myndigheden desuden en vejledningspligt. Borgeren skal have nødvendig vejledning og bistand inden for myndighedens område, så vedkommende ikke lider et retstab på grund af manglende kendskab til regler og procedurer.